Integreret markedsføring spiller en afgørende rolle i at nå ud til nogle af de vigtigste og mest modtagelige onlinepublikumsgrupper, ifølge en ny rapport fra European Interactive Advertising Association (EIAA).
Den første EIAA-rapport om mediemultitasking viser en dramatisk forøgelse i antallet af europæere, der benytter nettet, mens de ser tv: det gør hele 22 procent af brugerne nu sammenlignet med 16 procent i 2006. Næsten halvdelen erklærer, at de har ændret mening om et varemærke efter, at de har fundet informationer online, så disse multitaskere er ved at blive en afgørende målgruppe for integrerede markedsføringsstrategier. For dem er ‘mund til mund' ved at blive erstattet af ‘set på nettet' som en afgørende faktor for beslutningen om et køb.
Størstedelen af mediemultitaskerne er under 35, hvoraf 25 procent befinder sig i kategorien ‘Digitale unge’ i alderen 16-24, og 29 procent i den demografiske gruppe ‘Gyldne unge’ i alderen 24-35. De køber næsten dobbelt så mange produkter på nettet som ikke-multitaskere og benytter online-kommunikation i langt højere grad, idet 53 procent bruger sociale netværk (sammenlignet med 33 procent blandt ikke-multitaskere) og 51 procent benytter Instant Messenger-programmer som Windows Live Messenger (27 procent blandt ikke-multitaskere).
Appetitten efter mediemultitasking varierer fra land til land, idet 53 procent af de danske og norske brugere går online, mens de ser tv, hvorimod kun 7 procent af italienerne gør det samme.
Læs hele EIAA mediemultitasking-rapporten
Vores interaktive planlægningsmatrix er et afgørende første stop for dem, der planlægger integrerede markedsføringskampagner til at identificere de vigtigste, digitale kontaktpunkter på forbrugerens færd.