Online filmannoncering vil spille en stadig større rolle i markedsføringen af nye film ifølge en banebrydende ny undersøgelse lavet af Microsoft Advertising og 20th Century Fox.
Undersøgelsen benyttede MESH Plannings unikke TROI-model (Touchpoints Return on Investment) til at kortlægge bidraget fra online filmannoncering sammen med andre mediekanaler, der blev benyttet til at markedsføre nye film i Frankrig og Storbritannien. Undersøgelsen anvender mobiltelefoner til at registrere forbrugernes reaktioner i realtid og afslører, at de digitale medier spiller en unik og værdifuld rolle. Online filmannoncering er det mest omkostningseffektive mediekontaktpunkt, som potentielle biografgængere møder, og den kanal, som leverer den bredeste effekt på tværs af forbrugernes fire stadier på 'Vejen til biografsædet'.
Ved sammenligning af digitale filmannonceringskampagner for 20th Century Fox-filmene The Day the Earth Stood Still og Australia med andre film konkluderede undersøgelsen, at online filmannoncering spillede en vigtig rolle for mediepaletten som en del af den integrerede markedsføring, der typisk anvendes ved filmpremierer. Den digitale kanal udbreder rækkevidden af integreret markedsføring til nye publikumsgrupper og viste sig at være den mest omkostningseffektive kanal for mediekontaktpunkter for begge 20th Century Fox-film. Online filmannoncering var særligt effektiv til at præsentere filmtrailere i et positivt miljø og udvide deres rækkevidde ud over filmmiljøet. Det blev bekræftet, at trailere er den mest indflydelsesrige faktor for forbrugernes beslutning om at se en film.
Undersøgelsen viste også værdien af kreative, dybe oplevelser i opbygningen af en digital filmannonceringskampagne samt af at levere flere positive kontaktpunkter for potentielle biografgængere. Det særligt store engagement, som blev registreret blandt publikummet for in-game-annoncering demonstrerede værdien af at benytte digital markedsføring til at nå ud til små, potentielt indflydelsesrige grupper.
Du kan få flere oplysninger om denne undersøgelse ved at kontakte Simon Falconer, Consumer Insight Lead EMEA
Se vores interaktive planlægningsmatrix for at få yderligere oplysninger om, hvordan man kombinerer digitale og traditionelle mediekanaler for at opnå den bedste effekt.